Dry socket

    Dry socket er en akut komplikation, som opstår efter en operation heraf fjernelse af en tand. En dry socket er en smertefuld tilstand. Smerterne er kendetegnet ved henholdsvis jag og dunken. I langt de fleste tilfælde vil smerterne tiltage, hvorfor du kan have svært ved blandt andet at sove om natten. Derfor er det vigtigt at kende til en akut tandlæge, som kan lindre smerterne hurtigst muligt. Dette kan vi hos AKUT TANDLÆGER. Vi kan hjælpe dig uden for din egen tandlæges åbningstider, også i weekenden.

    Hvordan ved jeg om det er en dry socket jeg har?

    Symptomerne for en dry socket er voldsomme smerter, som kan give dunken og jag i tænder og andre dele af mundregionen. Er der tale om en dry socket vil smerterne være vedvarende og oftest bevæge sig fra tænderne, langs kinden og op mod øret. Hvis en tandudtrækning eller en operativ tandfjernelse er gået som den skal kan du også opleve smerter. Dette er helt normalt, hvorfor det kan være svært at vide, hvorledes der er tale om en mulig tandkomplikation. Er fjernelsen af tanden gået som den skal vil smerterne helt naturligt aftage i løbet af en uge. Desuden vil smerterne kunne lindres med almindelig smertestillende medicin. Oplever du modsat at have vedvarende smerter, som endvidere medgiver en dårlig ånde, kan der være tegn på en mulig tandkomplikation. Har du den mindste tanke om, at noget er, som det ikke bør være, anbefaler vi at du kontakter din lokale tandlæge eller akut tandlæge. Husk på at smerterne typisk er din munds måde at fortælle dig, at noget er galt.

    Hvordan opstår komplikationen?

    Komplikationen af dry socket opstår, når såret efter tandudtrækning ikke bliver lukket af størknet blod. Dette kaldes et blodkoagel. Hvis der ikke er et blodkoagel tilstede, vil der være et åbent 'hulrum' ned til kæbeknoglen, som vil blive blottet. Uden et såkaldt blodkoagel vil helingen af såret efter en tandudtrækning blive forsinket. Dry socket opstår typisk 3-4 dage efter en tandudtrækning. For at undgå en efterfølgende komplikation er det vigtigt, at du følger tandlægens anvisning og råd om hvordan du skal forholde dig efter din behandling. En af de vigtigste ting du bør huske på er at såret skal have ro. Dette betyder at du ikke må få pulsen op det første døgn efter behandlingen. Endvidere er det afgørende at du ikke indtager varm mad- eller drikke da dette er med til at opløse det størknet blod i munden, som netop er med til at lukke sammen på det hele.

    Hvis du oplever smerter efter en fjernelse af en tand er det vigtigt at kontakte den tandlæge, som har udført operationen. I tilfælde af at smerterne opstår uden for din egen tandlæges åbningstider, kan du kontakte os. Vi hjælper dig med at finde en lokal akut tandlæge i dit nærområde!

    Hvordan behandles dry socket?

    Dry socket er en helt ufarlig tilstand, men en tilstand som kan være voldsom ubehagelig. En dry socket kan ikke behandles med noget smertestillende medicin, der fås i håndkøb. Det er behandling som skal foretages af en tandlæge. Derfor er det nødvendigt at kontakte tandlægen for akut behandling. Tandlægen vil behandle komplikationen ved at ilægge en gaze med nellikeolie, som en medicin, der bliver ilagt i knoglen. Behandlingen har øjeblikkeligt effekt og smerterne vil derved aftage. Hvis dry socket ikke bliver behandlet, kan det give voldsom tandpine.

    Hvordan undgår jeg en dry socket?

    For at undgå at en dry socket opstår skal du efter behandlingen undgå at skylle munden med vand. Dette gør sig kun gældende de første par dage. Du skal ligeledes være opmærksom på ikke at suge i såret, når du indtager mad- eller drikke. Undgå ligeledes varm mad og drikke de første par dage. Hvis du ryger bør du også undgå dette. Dette kan nemlig opløse det dannet blodkoagel. Du skal som ryger være opmærksom på at rygning generelt forsinker heling efter en operation. Det er således vigtigt at følge tandlægens råd og anvisninger til, hvordan du skal forholde dig efter en tandudtrækning.

    Det er samtidigt vigtigt at du opretholder en god mundhygiejne efter du har fået foretaget en fjernelse af en tand. Din tandlæge vil vejlede dig til hvordan du opnår den optimale mundhygiejne.

    Har du spørgsmål eller brug for mere viden er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vores største interesse som akut tandlæge er at hjælpe dig som akut patient.

    © 2021 AKUT TANDLÆGER
    Tandblegning
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram