Byld i kinden? En tandbyld eller en byld i mundhulen kan opstå hos alle, uanset hvor godt man passer på sine tænder. En byld i mundhulen opstår dog i de fleste tilfælde, hvis en sund og forebyggende mundhygiejne ikke opretholdes. Det er vigtigt, at årsagen til tandbylden findes, ellers vil den med stor sandsynlighed komme igen. Det kan i de fleste tilfælde være nødvendigt at få prikket hul på tandbylden hos tandlægen. En byld er for det meste ufarlig, men den kan dog meget hurtigt udvikle sig til noget farligt. Af denne grund er det vigtigt, at du holder øje med det pågældende område og søger for at få den nødvendige behandling i tide. I dette blogindlæg kan du blive meget klogere på, hvad en tandbyld er, hvilke symptomer du skal være opmærksom på samt hvad du bør gøre, hvis du har en byld i mundhulen. 

Hvad er en tandbyld?

En tandbyld er en ansamling af betændelse i et hulrum under huden, som vokser sig større. Bylderne består af inficeret pus, der består af døde hvide blodlegemer, døde og levende bakterier, dødt væv og en række kemiske stoffer. Det er generende og smertefuldt at have en byld. Dette skyldes at vævet omkring den pågældende byld spænder mere og mere til i takt med at området hæver. I sidste ende kan vævet ikke holde trykket tilbage og der vil derved gå hul på bylden og betændelsen vil løbe fra. De egentlige smerter forsvinder, men erstattes af en ømhed i området. Hvis den bagvedliggende årsag til en byld i kinden ikke identificeres kan du være sikker på at bylden vil komme igen. Af denne grund anbefaler vi at du kontakter akuttandlægen, hvis tilfældet er ude, når din egen tandlæge har lukket. Hos AKUT TANDLÆGER kan vi afhjælpe dig dine smerter med en akut tid, når det passer dig. Du skal altså ikke gå rundt med smerter og vente til din egen tandlæge har tid til at behandle dig. Det synes vi kun er fair!

Byld i munden – Hvad bør jeg gøre?

Det er ubehageligt og smertefuldt at have en byld, hvorfor det er vigtigt at kontakte akut tandlægen hurtigst muligt, hvis uheldet er ude. Mindre bylder kan i mange tilfælde gå væk af sig selv. Men det er vigtigt at du forsøger at holde området rent, så bakterierne ikke spreder sig. Det kan dog være farligt blot at vente på, at en byld går væk af sig selv, da den kan nå at udvikle sig til noget farligt inden da. Bakterier og bylder er altså aldrig noget, som man skal ignorere eller tage let på. Bakterierne kan i sidste ende sprede sig til knoglerne og organer som lunger, hjerne og hjerne. På den måde kan en byld udvikle sig til noget livstruende. Det må derfor anbefales ret hurtigt at søge behandling for sine bylder. 

Hyppige symptomer på en byld i kinden

Der kan flere symptomer på at du har en byld i kinden. Neden for kan du læse om de hyppigste symptomer:  

  • Ømhed
  • Smerte
  • Rødme
  • Hævelse
  • Varme
  • Eventuelt feber

Hvorfor får man en byld i kinden? 

En byld i kinden skyldes i de fleste tilfælde en dårlig mundhygiejne. I og med bakterier er det forårsagende element for tandbylderne, ses der tit en sammenhæng mellem bylder og en forringet tandhygiejne. Formår du ikke at komme baktierne i din mund til livs er der stor chance for at få en byld i kinden eller tandkødet. Særligt personer som har dårligt vedligeholdte tænder har risiko for at udvikle bylder. Bylder og andre tandproblemer i mundhulen kan forebygges med en god og korrekt mundhygiejne. 

Skulle uheldet alligevel være ude er vi dig således altid behjælpelige!