Smerter efter tandudtrækning

    Smerter efter tandudtrækning er ganske normalt. Selve tandudtrækningen er smertefri, men det er helt normalt at forvente lette smerter eller ømhed i og omkring området de første par dage efter tanden er fjernet. De første timer efter fjernelsen af tanden er din mund og sår fortsat bedøvet, hvorfor du højst sandsynligt ikke vil mærke noget. Men når bedøvelsen er væk, er det helt naturligt at der opstår ømhed og lette smerter. Er din tand blevet opereret ud, så vil du ligeledes kunne forvente hævelse og ømhed i det pågældende område.

    Nedenfor kan du læse vores gode råd for undgå smerter efter tandudtrækning samt blive klogere på, hvad du bør gøre og huske på efter behandlingen. Har du akutte tandsmerter eller voldsom tandpine, som har varet ved i flere dage efter behandlingen, kan vi hjælpe dig som din foretrukne akut tandlæge. Vi har tandlægeklinikker i hele landet, som kan tilbyde dig akut tandlægehjælp, når du har brug for det.

    Hvis nedenstående indhold ikke gav dig præcis svar på det du søgte, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder altid klar til at dele ud af vores viden og erfaring inden for området. Vores største interesse er således at hjælpe dig med dine tandproblemer eller besvare eventuelle spørgsmål. Vi råder og vejleder dig også gerne i henhold til din specifikke tandsituation.

    Akut tandlægens bedste råd til at undgå smerter efter tandudtrækning

    Efter en tandudtrækning vil din tandlæge med sikkerhed råde og vejlede dig i henhold til, hvordan du passer aller bedst på dit sår i munden. Udover tandlægens anbefalinger kan vi give dig en række råd, som du kan bruge for at undgå smerter efter tandudtrækning. I nogle tilfælde kan det være helt umuligt at undgå smerter, men i såfald kan nedenstående råd være med til at holde dine smerter nede:

    • Undgå varme drikke- og mad den første dag efter tandudtrækningen. Læg gerne en ispose eller et koldt klæde på kinden de første timer, for at mindske hævelse af det pågældende område.
    • Indtag gerne flydende eller blød kost
    • Undgå at spise, mens bedøvelsen stadig virker. Du kan nemt komme til at bide dig selv i det bedøvet område.
    • Giv såret ro. Undgå at pille i såret med tungen eller fingrene.
    • Hold din mund ren. Børst de andre tænder, og skyl munden i klorhexidin mundskyllevæske.
    • Undgå rygning og alkohol særligt det første døgn efter tandudtrækningen

    Har du smerter efter tandudtrækning?

    Som nævnt tidligere, så er det helt naturligt at mærke smerter eller ømhed efter en tandudtrækning. Smerterne kan du ofte holde nede med smertestillende håndkøbsmedicin. Vi anbefaler en kombination af Ipren og Panodil. Dette er den bedste kombination mod tandpine eller andre former for tandsmerter. Vi anbefaler at du tager 3x tabletter af 200 mg af Ipren sammen med 1-2 tabletter 500 mg Panodil. Ved at kombinere disse to typer af smertestillende piller, opnås en forstærket virkning (synergistisk effekt). Ved behov kan denne dosis tages op til 3 gange dagligt. Det er dog vigtigt, at du følger din tandlæges råd og anbefaling.

    Hvis du er det mindste i tvivl om dit indtag af smertestillende medicin er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi råder og vejleder dig gerne i henhold til din tandsituation. Du bør desuden være opmærksom på at der ikke kommer betændelse i såret. Symptomerne på en betændelsestilstand er tandsmerter, dårlig ånde og smag i munden. Oplever du en eller flere af disse symptomer så bør du kontakte en professionel tandlæge omgående.

    Hævelse efter tandudtrækning

    At tandkød og kind hæver op efter fjernelse af en tand er helt normalt. Det er endvidere helt normalt at kinden skifter farve og bliver blågul eller lilla. Der er således ingen grund til bekymring de første par dage, hvor ømhed, smerte og hævelse således er en normalitet. Under normale omstændigheder vil førnævnte faktorer fortage sig i løbet af 3-4 dage. Vokser hævelsen i mere end to dage efter fjernelse af tanden, bør du henvende dig til din tandlæge for kontrol. Dette fordi faktorerne kan være tegn på, at der er gået infektion i såret, hvorfor det er vigtigt at tandlægen tilser dig hurtigst muligt.

    Kolde omslag kan formindske hævelsen. Læg en ispose eller et koldt, fugtigt håndklæde på kinden ud for det sted, hvor tanden er fjernet. Gør det et kvarter hver time de første par timer. Alternativt kan du sutte på en isterning. For yderligere råd og vejledning er du altid meget velkommen til at kontakte os.

    Det bør du huske på

    • Pas på såret
      Når en tand er fjernet, skal såret have ro. Du skal derfor tage den med ro og undgå at være fysisk aktiv det første døgn efter tandudtrækningen. Når du skal sove eller ligge ned, er det en god idé at ligge med hovedet højt det første døgn. Undgå desuden at røre ved såret eller stingene. Det gælder både med tunge, fingre, lommetørklæde og andet. Et uforstyrret sårområde heler således hurtigere. Desuden øges risikoen for infektion, hvis fingre eller andre genstande er i kontakt med såret.
    • Tandbørstning
      Det er vigtigt at holde munden ren. En uren mund giver større risiko for infektion i såret. Husk derfor at børste tænderne som sædvanligt, men pas på ikke at børste såret. Den første dag anbefales det som ofte ikke at børste med sin tandbørste i og med at tandbørstning er for hård ved det helende væv. Du kan således bruge klorhexidin mundskyl, som erstatning de første par dage til såret igen er klar til at blive børstet normalt.
    • Rygning og alkohol
      Sugeeffekten ved rygning kan tømme såret for den blodansamling, der er nødvendig for normal heling. Derfor bør du undgå rygning i hvert fald det første døgn efter tandudtrækningen. Alkohol øger blodtilførslen til såret og kan give anledning til efterblødninger, som sinker sårets heling.

    Hvad kan jeg spise efter en tandudtrækning?

    Trods ømhed og smerter i det pågældende område skal du fortsat huske at spise. Indtag gerne kold mad, der er blød eller flydende, den første dag. Undgå at tygge i den side af munden, hvor tanden er fjernet, og spis ikke hård kost, så længe det er til besvær. De første 2 dage bør kosten bør være kold og blød som f.eks. yoghurt. Spis først når bedøvelsen er forsvundet. Efter de første 2 dage kan kosten gradvist ændres til normal konsistens og temperatur, men undgå at tygge i den opererede side.

    Varme mad- og drikkevarer kan opløse det størknede blod (koagel). Koaglet spiller mange vigtige roller i helingsprocessen og beskytter tillige den ellers blottede knogle i bunden af krateret.

    Har du spørgsmål om ovenstående blogindlæg er du meget velkommen til at kontakte os hos AKUT TANDLÆGER. Vi hjælper mange akutte patienter hver eneste dag, skal vi også hjælpe dig?

     

    © 2021 AKUT TANDLÆGER
    Tandblegning
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram