Tandkrone

    Hvad er en tandkrone?

    Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en tandkrone. Hvis du har en defekt tand, som tandlægen ikke længere kan reparere med en almindelig fyldning, er en kronebehandling efter tandlægens anvisning, ofte den rette behandling. Ved at lave en kronebehandling vil tanden igen blive holdbar. Dermed risikerer du ikke at miste tanden helt. En tandkrone beskytter den beskadigede eller skrøbelige tand, så tanden stadig bevares og ikke skal skiftes ud med en kunstig tand. En krone kan desuden være en kosmetisk flot løsning, hvis din tand enten er misfarvet eller misdannet.

    Kroner kan laves i tre forskellige materialer:

    • Guld
    • Metalkeramik
    • Porcelæn

    Både metalkeramikkroner og porcelænskroner ligner helt naturlige tænder. Dog har særligt porcelænskronen et flot og meget naturligt udseende, som i de fleste tilfælde er at foretrække. Ydermere er en fordel ved porcelænskronen, at den i forlængelse heraf kan laves i en farve, som passer præcis til farven på dine andre tænder. På den måde skiller den sig ikke ud fra de andre tænder, og du vil ofte slet ikke kunne se forskel på en krone og dine almindelige tænder. Ved en sådan porcelænskrone får du både en funktionel og kosmetisk behandling. 

    Sådan foregår behandlingen:

    Før du kan få lavet en krone, skal den pågældende tand slibes til. Derefter skal der tages et aftryk af tanden. Det er vigtigt at tanden beskyttes, til kronen er færdig. Dette gøres med en midlertidig krone, som kan fremstilles i plast eller metal. Plasthætter benyttes oftest på tænder, der er synlige, mens metalhætter bruges til de nærmest "usynlige" kindtænder. Aftrykket af din tand anvendes til at fremmestille en model af din tand. Med denne model bliver kronen fremstillet. Inden kronen fastsættes arbejder din tandlæge på at rette den til, så den passer helt perfekt til din mund med afsæt i sammenbid og farve på de resterende tænder. Når tandkronen er færdig og helt perfekt, sættes den fast på tanden ved hjælp af tynd cement, der fungerer som en slags stærk lim. Cementen er et materiale, der stivner hurtigt og dette får kronen til at sidde yderst godt fast på tanden.

    Med en krone kan du få rettet op på din ødelagte tand, så den igen bliver stærk og holdbar. Du undgår på den måde smerter og yderligere tandproblemer, og du vigtigst af alt så får du en tand, som fungerer, passer kosmetisk flot til dit tandsæt og er til at tygge med.

    Løs tandkrone?

    Trods cementens gode holdbarhed og stærke effekt er du aldrig garanteret, at kronen ikke går løs. I langt de fleste tilfælde vil du ikke opleve problemer med holdbarheden. Ikke desto mindre kan der være en lille risiko for, at din krone kan blive løs. Et tydeligt tegn på at din krone er løs, er hvis den kan "rokke" frem og tilbage. Er dette tilfældet anbefaler vi at du kontakter din akut tandlæge hurtigst muligt. Er uheldet ude uden for din normale tandlæges åbningstider, så er vi hos AKUT TANDLÆGER således behjælpelige. Det er af stor vigtighed at du kontakter os, hvis din tandkrone ikke sidder godt nok fast. På den måde kan vi afgøre om kronen blot kan sættes fast igen eller hvorvidt tanden skal opbygges med en stifttand.

    En løs krone vil nemlig ikke alene genere og forringe dit bid. Det vil også øge risikoen for at den naturlige tand under kronen angribes af caries. Dette kan forårsage adskillige problemer og behov for yderligere behandling. Der er således god grund til at kontakte din akuttandlæge, hvis din tandkrone er løs. Det gælder også hvis du blot mistænker den for at være det. Viser det sig at være tilfældet, at den er gået løs, vil tandlægen rengøre den samt fastsætte den igen. Hos AKUT TANDLÆGER anvender vi kun kronematerialer af den bedste kvalitet og med klinisk dokumentation for lang holdbarhed.

    Tandkrone pris - Hvad koster en krone?

    I og med der er forskellige materialer på kronerne, kan priserne også variere. Prisen på en krone hos tandlægen afhænger af, hvilket materiale kronen laves af. Hos AKUT TANDLÆGER tilbyder flere af vores klinikker både studierabat, finansiering af din tandbehandling samt tilskud. Kontakt akut tandlægen nær dig og hør hvordan du kan blive hjulpet med dine ønsker og behov.

    Kontakt din akut tandlæge i dag!

    Har du problemer med din tandkrone? Hos AKUT TANDLÆGER har vi en bred erfaring inden for behandling af tandkroner. Har du akut brug for hjælp er vi således behjælpelige. Du er også altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning samt tidsbestilling. Vi er altid klar til at afhjælpe dig med dine akutte tandproblemer.

    Behandlinger

    Vi kan hjælpe dig med dine akut opståede problemer, eksempelvis med disse behandlinger.
    © 2021 AKUT TANDLÆGER
    Tandblegning
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram