Ømt tandkød

    Ømt tandkød kan forekomme efter en række behandlinger eller i forbindelse med en række tilstande i tænder og mundhule. Det kan forekomme ved caries, tandkødssygdomme, lette traumer på tandkød eller lignende. Oplever du smerter eller ømhed omkring dit tandkød kan det skyldes forskellige faktorer. Uanset hvad dit ømme tandkød skyldes er det afgørende at få behandlet årsagen hurtigst muligt. Det er her vi som akut tandlæge kommer ind i billedet. Hos AKUT TANDLÆGER har vi tandlægeklinikker i hele landet, hvorfor vores største interesse er at hjælpe dig med at finde akut tandlægehjælp i nærheden af, hvor du befinder det. Nedenfor kan du blive meget klogere på, hvad dit ømme tandkød skyldes.

    Huller i tænderne (caries)

    Ømt tandkød i forbindelse med huller i tænderne (caries) kan forekomme på områder af tænderne tæt på tandkødet. Det kan blandt andet være ved overgangen mellem tand og tandkød. Det kan desuden være mellem tænderne, hvor det ikke altid er synligt, hvorfor det kan være svært selv at opdage. Grunden til ømheden er en ansamling af bakterier i området, der forårsager caries, og irritation af tandkødet.

    Nogen vil muligvis også opleve ømt tandkød efter behandling af huller i tænderne. Det kan forekomme, hvis hullet har ligget tæt omkring tandkødet. Ved behandling af huller i tænderne, der ligger ved tandkødets kant eller under tandkødet skal tandlægen have mulighed for at holde området eller hullet tørt for at lave en holdbar fyldning. Derfor skal hullet holdes tørt for spyt og fugt efter man har boret i tanden.

    Rodbehandling

    Efter en rodbehandling kan man også opleve ømhed fra tandkødet. Dette skyldes at der ligesom under behandlingen af huller i tænderne kan være udstyr og instrumenter, der kan presse eller skære lidt i tandkødet. Derudover anvender man også skyllevæsker under en rodbehandling, som desinficerer og virker dræbende på bakterier. Dette kan desuden ende ved det omkringliggende væv og virke irriterende på tandkød og mundens slimhinder. Mængden af skyllevæske der anvendes under en rodbehandling er meget lille og har derfor ingen alvorlige konsekvenser. Under en rodbehandling vil skyllevæskerne blive suget op af rodkanalen, da de blot skal befinde sig i rodkanalen i få minutter og efter deres virkning suges op. Du bør dog vide at tandkødet har en hurtig og god evne til at hele. Derfor er der ingenting at være nervøs for i forbindelse med en rodbehandling.

    Ømt tandkød kan skyldes tandkødsbetændelse

    Ømt tandkød kan forekomme grundet betændelse i tandkødet. Betændelse i tandkødet skyldes oftest dårlig mundhygiejne og er en ansamling af bakterier i mundhulen omkring tandkødet, som ikke fjernes tilstrækkeligt ved daglig tandbørstning. Ved tandkødsbetændelse kan dit tandkødet fremstå rødligt, være svulmet lidt op, og blive lidt uregelmæssigt i sin facon. Derudover vil der kunne forekomme blødning fra tandkødet. Får sygdommen mulighed for at udvikle sig uden at blive behandlet vil betændelsen føre til tab af omkringliggende fibervæv og knoglevæv som tanden sidder forankret i. Sygdommen vil på dette stadie kaldes parodontitis.

    Parodontitis kan over en længere periode udvikle sig til en kronisk tilstand og føre til løsning af tænder samt tandtab. Oftest oplever man ikke tydelige symptomer fra tandkødet i forbindelse med parodontitis i form af tandsmerter. Oftest oplever man symptomer som uro, blødning fra tandkødet ved tandbørstning eller brug af tandstikker eller tandtråd i området. Nogen kan opleve isninger fra tænderne eller se synlige forandringer af tandkødet og tænderne. De synlige forandringer kan være rødligt tandkød, lettere opsvulmet tandkød. Tænderne kan fremstå længere eller større. Der kan komme større mellemrum mellem tænderne eller det kan ligne tænderne er "vandret".

    Tandrens og ømt tandkød

    Nogen vil opleve symptomer i form af ømt tandkød efter en række tandbehandlinger, som eksempelvis tandrensning. Man kan desuden også opleve at tænderne bliver mere følsomme over for varme og kuldepåvirkninger kort tid efter en tandrensning.

    En parodontitis behandling, som er en mere dybdegående tandrensning, kan også give ømt tandkød. Behandlingen omfatter en tandrens, hvor man fjerner bakterier og tandsten fra rodoverflader, og dermed renser tænderne under tandkødet. På den måde forsøger tandlægen at stoppe betændelsestilstanden. Man kan og bør også selv forsøge at stoppe betændelsens videreudvikling. Dette gøres ved en god og forebyggende tandpleje, hvor tandbørstning 2 gange dagligt samt brugen af tandtråd er vigtige elementer.

    Ømt eller smertefuldt tandkød efter spisning eller tandbørstning kan også forekomme grundet blister. Blister er små sår i mundhulen, som kan befinde sig på tunge, læber og indersiden af munden. Sårene kan give store gener særligt når man spiser og børster tænder. Grunden til smerten er betændelsestilstanden i blisterne. Blisterne udvikler sig som voksende blærer, hvorfor de ofte medfører smerte. Blister anses derfor at være en hyppig mundsygdom, og er ikke smittende.

    Graviditet og menstruation

    Ømt tandkød i forbindelse med graviditet kan forekomme, da de hormonelle ændringer under en graviditet kan påvirke tandkødet i en ugunstig retning. Dette ses hyppigere i det sidste trimester af graviditeten. Tandkødets forsvar mod bakterier i mundhulen kan være nedsat, hvorved man kan opleve blødning under eksempelvis tandbørstning.

    Man kan også se en sammenhæng mellem tandkødssygdomme og menstruationscyklussens forskellige faser. Kvinder kan opleve betændelse i tandkødet dagene op til deres menstruationsblødning, hvorved de oplever de typiske karakteristiske symptomer og tegn på gingivitis. Symptomerne og sygdomsprogressionen aftager eller stopper helt når blødningen begynder. Det er derfor vigtigt at man går til tandlægen regelmæssigt og særligt ved mistanke om sygdom i tandkødet. Desuden kan man hjælpe sin mundsundhed betydeligt ved at opretholde en god mundhygiejne og børste tænder, da det er bakterierne i mundhulen der fører til sygdom.

    Visdomstænder

    Ømt tandkød kan også forekomme omkring visdomstænder, hvis de eksempelvis er under frembrud. Det kan forekomme i undermundens visdomstænder når disse er ved at bryde frem i kæben. Det skyldes en tilstand der kaldes perikoronitis. Perikoronitis er betændelse af tandkødet omkring visdomstanden. Perikoronitis kan udvikles til voldsomme smerter fra visdomstanden og tandkødet. Smerterne kan være meget kraftige, kan forstyrre nattesøvnen og give hævelse i kinden. Smerterne kan komme i perioder og svinger i forløbet. Med det in mente så er det vigtigt, hvis du har smerterne omkring en eller flere af dine visdomstænder at du kontakter os eller din egen tandlæge hurtigst muligt.

    Man kan også opleve ømhed fra tandkødet omkring visdomstænder, der er i frembrud og i tilfælde af at der ses en tandkødsflap over tandens krone eller tyggeflade. Denne tandkødsflap vil kunne give plads til mad der kan samle sig mellem tandkødsflap og tanden. Dette hulrum vil være svært at renholde, og madrester kan let hobe sig op i hulrummet, hvorved der vil skabes betændelse i tandkødet. Dette kan gøre tandkødet ømt og give smerter ved tygning og tandbørstning. I nogen tilfælde vil tandkødsflappen forsvinde i takt med at tanden bryder frem og i andre tilfælde skal visdomstanden behandles for at stoppe betændelsen i tandkødet.

    Ømt tandkød efter tandudtrækning

    Efter tandudtrækning kan man have smerter fra området, hvor tanden har siddet. Smerterne kan forekomme et par timer efter tandudtrækningen og efter bedøvelsen er aftaget, men kan også først forekomme efter et par dage. Nogen kan først opleve smerter på 3. dagen efter tandudtrækningen. Smerterne kan skyldes behandlingen, hvor man har været inde og forstyrre vævet. Tandkødet har dog hurtig og let helingspotentiale efter et par dage. Skaden kan være grundet pres og tryk på omkringliggende tandkød. Komplikationerne kan også skyldes utilstrækkelig smertedækning i form af bedøvelse, som ikke har virket optimalt. En utilstrækkelig smertedækning kan skyldes betændelse i tanden, hvorved det er sværere for bedøvelsen at virke. Derudover kan utilstrækkelig smertedækning skyldes, at behandlingen forlænges, hvis der er vanskeligheder ved tandudtrækningen, og dermed vil den planlagte tid og dertil mængde af bedøvelse ikke altid være tilstrækkelig.

    Efter en tandudtrækning kan man desuden også opleve at være hævet, varm og meget øm fra det behandlede område, hvilket også skyldes helingens forløb.

    For at opnå optimal heling efter en tandudtrækning er det vigtigt at man følger tandlægens information efter tandudtrækningen, og desuden holder området rent. Man bør desuden ikke spise de første par timer efter tandudtrækningen, da bedøvelsen gerne skal aftage. Det anbefales også at man skåner området ift. varm mad og seje eller hårde fødeemner, og for at forhindre betændelse i området. Efter et par dage kan man begynde på almindelig kost igen.

    Oplever du voldsomme tandsmerter efter tandudtrækning, så tøv ikke med at kontakte os. Vi vil gerne være din foretrukne akut tandlæge!

    © 2021 AKUT TANDLÆGER
    Tandblegning
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram