visdomstaender-icon

    Visdomstænder

    Hvad er visdomstænder?

    Visdomstænder er et levn fra fortiden. Navnet er sandsynligvis opstået, fordi man først får tænderne, når man er blevet voksen og vis. For de fleste mennesker bryder visdomstænderne frem omkring 20-års alderen. Du kan i alt få fire visdomstænder, to i overkæben og to i underkæben. Det er dog de færreste som får alle fire visdomstænder. En del visdomstænder kommer aldrig frem i munden, men bliver liggende i kæben. En sådan ”usynlig” visdomstand kan blive liggende i kæben i mange år uden at gøre skade eller forårsage smerte. Det er dog vigtigt at du jævnligt får kontrolleret sådanne skjulte visdomstænder hos din tandlæge. Der kan nemlig af og til ske det, at der i al ubemærkethed kan opstå forskellige problemer i forbindelse med visdomstænderne.

    Med tiden er vi mennesker blevet gode til at passe på vores tænder, hvorfor tænderne ikke slides så meget mere, som før hen. Derfor er der ofte ikke plads til visdomstænderne og de kan af denne grund give anledning til problemer og med fordel fjernes.

    Hvornår skal visdomstænder fjernes?

    Hvis et af følgende problemer er til stede, skal visdomstænderne fjernes:

    • Hvis visdomstanden ligger nede i kæben og derved gnaver på den omkringliggende nabotand
    • Hvis der er hul i visdomstanden eller nabotanden
    • Hvis visdomstanden er svær at holde ren og der derfor hyppigt ses hævelse af tandkødet
    • Hvis der opstår paradentose mellem visdomstanden og nabotanden

    Det er dog langt fra i alle tilfælde at visdomstænderne anbefales at fjernes. Ofte er der kun plads til, at en lille del af den pågældende visdomstand bryder frem i munden. Hvis den delvist frembrudte visdomstand ikke gør skade, er der ingen grund til at fjerne den. Ligeledes kan du opleve at der opstår betændelse i tandkødet omkring en delvist frembrudt visdomstand. Tandlægen kan dog godt behandle denne betændelse uden at gøre noget ved visdomstanden. Men hvis betændelsen kommer igen, vil det være nødvendigt at fjerne tanden.

    Hvordan foregår det, når man skal have fjernet en visdomstand?

    Hvis du skal have fjernet en visdomstand, begynder tandlægen med at tage et røntgenbillede af tanden for at se, hvordan tanden og roden i kæben ligger placeret. Uagtet om tanden skal opereres eller trækkes ud bliver du som patient lokalbedøvet. Dette gør, at det er relativt smertefrit at få fjernet visdomstanden.

    Hvis en visdomstand er fuldt frembrudt, kan den trækkes ud på samme måde som med andre tænder. Er tanden kun delvist eller slet ikke frembrudt er det nødvendigt for tandlægen at foretage en operation.

    Hvordan har man det efter at have fået fjernet en visdomstand? Kan jeg spise og drikke efterfølgende?

    Det ses ofte at de fleste, der får fjernet en visdomstand, har ondt efterfølgende. I de fleste tilfælde kan almindelig smertestillende medicin dog holde smerterne nede. Det er vigtigt, at den smertestillende medicin tages, mens bedøvelsen fortsat virker. Efter operationen hæver kinden op. Hævelsen er dog væk igen efter en uges tid. Som følge heraf vil nogle opleve at have besværlighed med at gabe normalt de første dage efter operationen.

    De efterfølgende dage efter, at man har fået fjernet en visdomstand, er det bedst at tygge maden forsigtigt i den modsatte side. På den måde risikerer man ikke at madrester samler sig så let i hullet, hvor tanden har siddet. Hvis madrester eller øvrige bakterier sætter sig i hullet, kan man få en dårlig smag i munden og der kan desuden komme infektion i hullet, hvor tanden tidligere har siddet. Det er af denne grund af stor vigtighed at du holder rent. Dette kan du gøre ved at børste dine tænder, dog ikke omkring såret. Som en ekstra hjælp til at holde rent kan man skylle munden i Klorhexidin indtil trådene igen er fjernet. Hvis du benytter dig af Klorhexidin, skal din tandbørstning foretages uden tandpasta. Desuden skal du vente med at spise igen, til bedøvelsen er helt aftaget. Ellers risikerer du at bide dig selv i kinden. Det første døgn efter operationen anbefales det at du spiser kold mad, der er blødt eller flydende.

    Kontakt din akut tandlæge i dit nærområde i dag!

    Oplever du smerte eller ømhed omkring dine visdomstænder? Hos AKUT TANDLÆGER har vi en bred erfaring inden for behandling og udtrækning af visdomstænder. Hvis du oplever smerter eller ømhed i eller omkring din visdomstand og derved har brug for akut hjælp, kan du kontakte din akut tandlæge i dag. Du er også meget velkommen til at kontakte os for råd og vejledning eller tidsbestilling. Vi er altid klar til at hjælpe dig med dine akutte tandproblemer.

    Nyt i bloggen

    Have you searched for a dentist Copenhagen? Do you suffer from acute pain or pain that have been going on for a while and do not seem to stop? You...

    Smerter efter tandudtrækning er ganske normalt. Selve tandudtrækningen er smertefri, men det er helt normalt at forvente lette smerter eller ømhed i og omkring området de første par dage efter...

    Hvad hjælper mod tandpine? Der kan være flere forskellige tandpine råd, som kan være effektive, hvis du har akut tandpine. Med det in mente, så kan det være svært at...