Visdomstand smerter kan være nogle af de mest generende tandsmerter vi mennesker overhovedet kan udsættes for. Derfor er det også vigtigt, at du kender til en lokal akut tandlæge, som kan afhjælpe dig dine smerter hurtigst muligt, hvis behovet opstår. Nedenfor kan du blive meget klogere på visdomstænder og behandlingen af disse.
Hvad er visdomstænder?
Visdomstænder får de fleste mennesker, når de er omkring 20 år. Dine visdomstænder ligger helt bagerst i munden og du kan maksimalt få fire. Der er ikke altid plads til at tænderne kan vokse op, som de skal. Dette skyldes at vores kæbeparti er blevet mindre og at tænderne heller ikke slides lige så meget mere som førhen.
Vurderer tandlægen at den bedste løsning vil være at fjerne visdomstænder, kan du læse mere om hvordan dette foregår i afsnittene nedenfor.
Visdomstand smerter – Symptomer
Der er mange visdomstænder der aldrig kommer frem, hvorfor de blot ligger nede i kæben. De kan ligge i kæben i mange år uden de gør skade. Selvom de ikke gør skade er det en god ide at få tjekket at visdomstænderne ligger som de skal, da der kan opstå forskellige problemer. Disse tandproblemer vil tandlægen meget gerne komme i forkøbet.
Der kan komme betændelse i tandkødet omkring den visdomstand der er på vej frem. Dette vil du bemærke ved smerter, hævelse og rødme. Hvis du oplever en eller flere af disse symptomer, skal tanden sandsynligvis fjernes.
Der kan opstå en fordybet tandkødslomme imellem din visdomstand og tanden ved siden af. Det kan ske, at der kommer hul imellem de to tænder og derved kan det blive nødvendigt at fjerne visdomstanden. Dette sker dog kun i sjældne tilfælde.
Der kan også i sjældne tilfælde opstå en væskefyldt blære omkring visdomstanden. Det er normalt ikke farligt, men den bør fjernes sammen med din visdomstand. Hvis tanden ikke bliver fjernet sammen med blæren kan dine tænder blive rykket ud af tandstilling eller kæben bliver udhulet.
Visdomstænder skal fjernes hvis et af følgende problemer opstår:
- Hvis din visdomstand er svær og holde ren og du derfor ofte oplever betændelse omkring tanden
- Hvis du får hul i din visdomstand eller nabotanden
- Hvid du har en dyb tandkødslomme mellem din visdomstand og nabotanden
- Hvis du har en væskefyldt blære omkring tanden
- Hvis din visdomstand ligger i kæben og trykker på nabotanden
Hvis din visdomstand er kommet helt frem, kan den trækkes ud som andre tænder, men hvis den ligger nede i kæben eller kun er brudt lidt frem skal der en operation tandudtrækning til.
Hvad sker der, når man skal have fjernet en visdomstand?
Hvis du skal have fjernet en visdomstand er det første tandlægen gør at tage et røntgenbillede for at se hvordan rødderne og tanden ligger i kæben. Du bliver lokalbedøvet når tanden skal ud, men du vil kunne høre og fornemme arbejdet tandlægen laver. Du skal ikke faste før du skal have fjernet din visdomstand.
Hvis tanden skal trækkes ud, går det ret hurtigt. Tanden vil blive løsnet og derefter kan den fjernes. Hvis det er nødvendigt med en operation vurderer tandlægen om du skal henvises til en specialist – en kæbekirurg – eller om tandlægen selv kan fjerne den. Der lægges et snit i tandkødet så tandlægen kan komme ned til kæbebenet. I den forbindelse kan det blive nødvendigt at fjerne lidt af kæbebenet for at få adgang til tanden. Tanden skal ofte deles i flere stykker for at tandlægen kan få den ud. Når tanden er kommet ud, vil du blive syet med et par sting.
Der kan være behov for at alle fire visdomstænder skal fjernes. Er dette tilfældet vil det være mest behageligt for dig, hvis de bliver fjernet i en side ad gangen således at du kan spise i den anden side.
Hvordan har man det efter at have fået fjernet en visdomstand?
De fleste af dem der får fjernet en visdomstand vil uden smertestillende have ondt efterfølgende. Derfor kan du med håndkøbssmertestillende holde smerterne nede. Du skal tage den smertestillende medicin mens lokalbedøvelsen stadig virker. Ved stærke smerter kan tandlægen udskrive stærkere receptpligtig smertestillende
Efter en operation vil din kind hæve og du kan også opleve misfarvninger. Dette vil som oftest gå over efter en uges tid. Hvis du har et hårdt fysisk arbejde, kan det være nødvendigt at du tager en sygedag for at mindske risikoen for efterblødning.
De første dage efter din operation er det en god ide at tygge maden i den anden side så det ikke samler sig i såret. Det er vigtigt at holde såret rent, hvorfor det anbefales at du skyller din mund i klorhexidin mundskyllevæske 0,1% indtil du har fået fjernet trådene. Mens du skyller skal du børste dine tænder uden tandpasta. Du skal dog ikke børste omkring såret.
Hvad kan gå galt når en visdomstand skal fjernes?
Visdomstand smerter? Det er ikke farligt at få fjernet en visdomstand, men der kan opstå komplikationer lige som ved alle andre operationer.
Der kan komme betændelse i såret. Dette vil du opdage ved dårlig ånde. Opstår dette skal du komme til en kontrol hos din tandlæge. Du kan desuden få feber og blive utilpas, hvis dette sker kan det blive nødvendigt med en antibiotikakur.
Der kan være en lille risiko for at din følenerve bliver beskadiget. Dette fordi nerven kan ligge tæt på visdomstandens rod. Hvis din følenerve bliver beskadiget, kan det være en snurren, følsomhed eller en sovende fornemmelse. Ofte vil det være forbigående, men i nogen tilfælde ville det være vedvarende. Hvis nerven sidder tæt på roden, vil tandlægen formentlig henvise dig til en kæbekirurg.
Visdomstand smerter – Skal visdomstænder altid fjernes?
Nej, ens visdomstænder skal kun fjernes hvis du som patient oplever mange problemer. Er dette tilfældet vil den bedste løsning være, at de bliver fjernet. De fleste tandlæger ønsker tandbevarende behandlinger for at man kan tygge sin mad længst muligt igennem livet. Visdomstænderne er oftest en del af tyggefladen, hvorfor tandlægen naturligvis vil gøre alt for at bevare visdomstænderne. Hvis du vel og mærke ikke har smerter eller andre gener, som er forårsaget af disse tænder.
Hvis du pludselig står i en situation, hvor du har brug for en lokal akut tandlæge, som kan hjælpe dig af med dine tandsmerter, kan du altid benytte dig af vores service. Vi har akutte tandlægeklinikker i hele landet, hvis største interesse er at hjælpe dig med dine akutte problemer.
AKUT TANDLÆGER står til rådighed for besvarelse af spørgsmål omkring visdomstænder. Udfyld en formular fra en AKUT TANDLÆGE nær dig og vi kontakter dig snarest.