Betændelse i tandkød

    Betændelse i tandkød er tilstanden for den betegnelse, som de fleste kender som tandkødsbetændelse eller parodontitis. På fagsprog er paradentose også kendt under navnet gingivitis. Problemet med paradentose er, at tandsygdommen kun giver få symptomer i den tidlige fase, hvorfor mange først opdager det, når tilstanden har videreudviklet sig. Det er vigtigt, at du opretholder dine regelmæssige tandlægebesøg. På den måde kan din tandlæge eller tandplejer opdage betændelsen på et tidligt stadie. Tandkødsbetændelse forsvinder således med tandrensning og god mundhygiejne. Nedenfor kan du læse meget mere om betændelse i tandkødet, hvilke symptomer du bør være opmærksom på og hvorfor tandsygdommen opstår. Hvis du har yderligere spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi ved hvordan betændelse i tandkødet kan være et generende tandproblem, hvorfor du bør blive behandlet hurtigst muligt, hvis du har betændelse i tandkødet.

    Hvilke symptomer bør jeg være opmærksom på?

    Som skrevet ovenfor giver tandkødsbetændelse næsten ingen symptomer i den tidlige fase. Derfor kan det også være svært at opdage, hvorledes man går rundt med betændelse i tandkødet. Med det in mente, så er første symptom på tandsygdommen blødende tandkød. Du kan også opleve at dit tandkød er rødt, ømt eller hævet. Hvis betændelsen spreder sig ned i tændernes støttevæv bliver tandkødslommerne dybe. På længere sigt vil dette kunne betyde at tænderne bliver løse og i sidste ende falder helt ud. At tænderne bliver løse gør meget ondt og føles ubehageligt. Det hæmmer desuden din evne til at tygge og afslutningsvis kan dette medføre tab af en eller flere tænder. Det er således afgørende, at du har en sund og forebyggende mundhygiejne. På den måde kan din tandkødsbetændelse også gå over igen, hvis du sørger for at rense dine tænder godt og have en sund tandpleje.

    Betændelsen kan også forårsage dybe tandkødslommer, hvor plak og madrester har let ved at ophobe sig. Hvis madresterne får lov til at sidde tilpas længe mellem tandkødet og tænderne i disse lommer, vil det for de fleste resultere i dårlig ånde. Vedvarende dårlig ånde eller smag i munden kan således være et symptom på tandkødsbetændelse.

    Selvom din egen mundpleje størstedelen af tiden foregår i hjemmet, så kan denne tandpleje ikke stå alene. Dine årlige besøg hos tandlægen er således et afgørende supplement for at forebygge og undgå tandsygdomme som eksempelvis betændelse i tandkødet.

    Hvordan undgår jeg betændelse i tandkødet?

    For at undgå betændelse i tandkødet skal dit tandkød bevares sundt. Og hvordan gøres dette bedst så? Først og fremmest er det meget vigtigt, at dine tænder holdes rene for at undgå tandkødsbetændelse og parodontitis. Dine tænder holdes rene ved tandbørstning to gange om dagen (morgen og aften). Dette gøres med den tandbørste, som passer bedst til dine behov og tænder. I langt de fleste tilfælde er en elektrisk tandbørste mere fordelagtigt end en almindelig. Dette fordi flere undersøgelser blandt andet viser, at en elektrisk tandbørste er mere effektiv end en almindelig tandbørste. Desuden laver eltandbørsten alle bevægelserne for dig, hvorfor du sikrer en optimal og forebyggende børstemetode.

    Udover at børste tænderne to gange dagligt er det også vigtigt at bruge tandtråd eller anden form for supplement til din tandbørstning. Dette fordi belægningerne (plak) også sidder mellem tænderne, hvor det kan være svært for tandbørsten at nå helt ind. Din tandlæge kan vejlede dig i, hvilke hjælpemidler der er bedst egnede til lige netop dit tandsæt, samt hvordan du skal gøre. Udover din egen indsats med mundhygiejnen skal tænder og tandkød jævnligt undersøges hos tandlægen. Her får du typisk også foretaget en dybdegående tandrensning, som forebygger eventuelle tandsygdomme såsom betændelse i tandkødet. Ryger du? I såfald bør du vide at tobaksrygning kan medvirke til udvikling af tandkødsbetændelse og parodontits.

    Hvorfor får man tandkødsbetændelse og parodontitis?

    Årsagen til betændelser i tandkød og væv er bakterier i belægninger på tandoverfladen. Hvis man ikke fjerner belægningerne, kan der opstå betændelse, som breder sig fra tandoverfladen til tandkødet. Bakteriebelægninger, der ikke fjernes, kan også forkalke og føre til tandsten.

    Der er visse ting, der øger risikoen for at få tandkødsbetændelse og parodontitis:

    • Dårlig mundhygiejne
    • Tobaksrygning
    • Hyppige, sukkerholdige måltider
    • Diabetikere
    • Stress
    • Graviditet

    Akut betændelse i tandkød

    Hvis du har akutte smerter i eller omkring dit tandkød, så er det vigtigt at blive behandlet hurtigst muligt. Som ikke-fagperson kan det være svært selv at vide hvad de såkaldte tandsmerter skyldes. Dette har vi fuld forståelse for. En tommelfingerregel er, at dine tandsmerter er din krops måde at fortælle dig, at noget er, som det ikke bør være. Derfor anbefaler vi også at du reagerer på dine smerter og ikke blot ignorerer dem.

    Faktisk ser vi mange tilfælde, hvor vores akutte patienter først kontakter os, når de er ved at gå helt til at smerte. På det tidspunkt har dit pågældende tandproblem fået lov til at udvikle sig. Derfor bliver den pågældende behandling også oftest større og økonomisk dyrere.

    Hvordan behandles betændelse i tandkød?

    Formålet med at behandle betændelse i tandkødet er at fjerne den såkaldte betændelse og derved forhindre at den breder sig. Det vigtigste for at undgå og komme af med tandkødsbetændelse er god mundhygiejne. Det er normalt nødvendigt med tandlægebehandling, da der skal fjernes både hårde og bløde belægninger på tænderne.

    Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan det være nødvendigt at foretage en tandkødsoperation. Den gennemføres i lokalbedøvelse, hvor formålet er at tandlægen kan rense ud i de fordybede lommer. Hvis man følger tandlægens råd og opretholder god mundhygiejne med regelmæssige kontroller hos tandlægen, hjælper den behandling. Der er meget afgørende, at man selv er omhyggelig med den daglige mundhygiejne. Hvis du har brug for specifik råd eller vejledning til din pågældende tandsituation er du altid meget velkommen til at kontakte os.

    Betændelse i tandkødet weekenden

    Som erfaren akut tandlæge ved vi, hvorledes akutte tandgener oftest opstår på ubelejlige tidspunkter, herunder i weekenden eller i aftentimerne. Vi ved også at du som patient skal reagere på din munds smerter, hvorfor vi er til for dig, som har akutte smerter. Det er stort set umuligt som ikke-fagperson at finde frem til, hvorfor man har smerter i tænderne. Ved at kontakte din akut tandlæge lige så snart du oplever tandsmerter, kan du slippe for mange smerter. Har du brug for en akut tid til lindring af dine smerter er vi således altid behjælpelige! Selv hvis uheldet er ude i weekenden eller aftentimerne, skal du vide at vi er klar til at hjælpe dig. Vi har udvidede åbningstider, samt åbent i weekenden.

    Har du betændelse i tandkødet kan vi hjælpe dig!

    Relaterede posts

    Have you searched for a dentist Copenhagen? Do you suffer from acute pain or pain that have been going on for a while and do not seem to stop? You...

    Smerter efter tandudtrækning er ganske normalt. Selve tandudtrækningen er smertefri, men det er helt normalt at forvente lette smerter eller ømhed i og omkring området de første par dage efter...

    Hvad hjælper mod tandpine? Der kan være flere forskellige tandpine råd, som kan være effektive, hvis du har akut tandpine. Med det in mente, så kan det være svært at...