Tandudtrækning (tandekstraktion) eller fjernelse af en tand sker i tilfælde, hvor én eller flere tænder er til stor gene eller ikke længere står til at redde. Årsagen til tandudtrækning kan være forskellig, men ses ofte ved tandsygdommen paradentose, caries, knækkede eller flækkede tænder eller ved frembrud af visdomstænder. Der findes forskellige former for tandudtrækning, herunder simpel og operativ tandudtrækning. Som det særligt ligger i ordet simpel, er dette et udtryk for en behandling, som tandlægen, i de fleste tilfælde, nemt og hurtigt kan klare. Er der tale om en operation, er behandlingen således mere omfattende og ikke mindst tidskrævende.
Ved en tandudtrækning fjernes tanden fra kæbeknoglen. Dette foregår i lokalbedøvelse, hvorfor du som patient mærker mindst muligt under indgrebet. Selv om der er tale om en akut tandbehandling, bør du vide at vi som akut tandlæge, behandler vores patienter præcis som var du hos din egen tandlæge. Vi tager os god tid til at forklare dig om både pris og procedure for den pågældende behandling. Har du specielle ønsker og behov for behandlingen, gør vi også vores ypperste for at tilgodese disse.
Smertekonsultation
Hos AKUT TANDLÆGER kender vi i langt de fleste tilfælde ikke vores patienter på forhånd, hvorfor det er næsten umuligt at diagnosticere uden at have set dig. Derfor kan vi først med garanti sige, hvilken behandling der vil være den foretrukne i henhold til din situation, i forlængelse af en konsultation hos os. Ved en smertekonsultation tager vi røntgenbilleder af det pågældende område, for at have et fuldt overblik over både tænder og kæbeparti.
Operativ tandudtrækning
Som akut tandlæge er det vigtigt for os at understrege, at vi er til for at afhjælpe dig dine smerter. Viser det sig, at du skal have foretaget en operativ tandudtrækning, vil der i langt de fleste tilfælde ikke være nok tid til at udføre behandlingen den pågældende dag. Derfor laver vi en midlertidig behandling, således at dine smerter lindres og vi hjælper dig samtidig med at booke en ny tid til behandling hos os, hvis dette er ønsket.
Ved operativ tandudtrækning, vil det ofte være nødvendigt at dele tanden eller at mobilisere tandkødet væk fra tanden for således at kunne fjerne denne. Hvis man mobiliserer tandkødet, skal det i langt de fleste tilfælde syes efterfølgende. Hvis man er blevet syet, skal man i perioden, indtil trådene fjernes, skylle med klorhexidin to til tre gange dagligt. På den måde holder man trådene rene for belægninger. Dette vil din tandlæge selvfølgelig instruere dig grundigt i efter endt behandling.
Simpel tandudtrækning
Hvis en tand let kan fjernes er der er tale om en simpel tandudtrækning. I langt de fleste tilfælde er det tænder med paradentose, som kan fjernes på denne måde. Der kan være flere tilfælde, hvor en simpel tandudtrækning vil være at foretrække. Modsat kan tænderne også sidde så godt fast, at det vil være nødvendigt med en operativ tandudtrækning.
Hvis den beskadigede tand ikke fjernes ved første forsøg ved simpel tandudtrækning eller hvis der fortsat sidder knækkede rødder tilbage, der efterfølgende skal fjernes vil tandlægen foretage en operativ tandudtrækning.
Lokalbedøvelse og tandudtrækning
Tandudtræk foregår under lokalbedøvelse så du, som patient mærker mindst muligt under indgrebet. Bedøvelsen sikrer således at behandlingen foregår 100% smertefrit. Det bliver endvidere altid kontrolleret, at bedøvelsen virker som den skal forinden behandlingen påbegyndes. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med mere bedøvelse. Dette vil tandlægen vurdere. Selve behandlingen bliver således først igangsat, når tandlægen er helt sikker på, at du som patient ikke kan mærke nogen form for ubehag. Alle former for tandudtrækning foregår således smertefrit, uanset om der er tale om en simpel eller operativ tandudtrækning.
Omfattende behandling
Det kan være en omfattende opgave at fjerne en tand. Dette kan skyldes flere ting. Ved operativ fjernelse af en tand er tanden i nogle tilfælde først forsøgt fjernet ved operativ tandudtrækning, hvilket har vist sig at være umuligt. Alternativt kan tandlægen fra starten vurdere, at et operativt indgreb vil være den bedste behandlingsmetode til at fjerne tanden.
Indgrebet er ofte lidt større og det vil i langt de fleste tilfælde være nødvendigt at fjerne noget af knoglen omkring den pågældende tand for at få løsnet denne og derved få bedre greb omkring roden.
Gode råd mod smerter efter tandudtrækningen
Det er helt normalt at opleve ømhed og lettere smerter i det område, hvor tanden er blevet fjernet. Ligesom det er helt normalt at din kind kan hæve op og blive gul og blå. Det er således ikke noget du skal være nervøs for. Hvis dit ønske er at forebygge smerterne, kan du med fordel tage et par smertestillende tabletter, inden tandlægens bedøvelse forsvinder helt. Vi anbefaler altid at du tager smertestillende efter tandlægens anvisninger. Hvis du er i tvivl beder vi dig således kontakte os, så vi kan råde og vejlede dig til det korrekte indtag.
Skulle det være sådan at du fortsat oplever smerte efter endt behandling kan du tage Panodil/Pamol 1000 mg eller Ipren/Ibuprofen 400 mg med otte timers interval. Ved stærkere smerter opnås en lindrende effekt ved kombination af 1000 mg Panodil/Pamol og 400 mg Ipren/Ibuprofen. Det er dog rigtig vigtigt, at du ikke tager mere, end der er anvist af tandlægen.
Søg altid råd hos akut tandlægen
Oplever du, på trods af smertestillende medicin, fortsat stærke smerter, bør du søge råd hos tandlægen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med receptpligtig medicin eller anden form for smertelindrende behandling. Du kan også opleve forstyrrelser af nervefunktionen og dermed nedsat følelse i læbe eller tunge. Disse forstyrrelser forsvinder efter noget tid, hvorfor du hverken skal være nervøs eller behandles for dette.
Er det normalt at min kind og tandkød er hævet efter behandlingen?
Efter endt behandling er det helt almindeligt at både kind og tandkød kan hæve op i det pågældende område. Dette er således ikke noget du hverken skal være bekymret over eller nervøs for. Ved at anvende kolde omslag, er det muligt at mindske hævelsen. Disse omslag kan du benytte i op til et kvarter hver time, de første timer efter endt behandling. Alternativt kan du sutte på en isterning.
Som skrevet tidligere er det også helt naturligt at din kind bliver blå og gul. Farven vil aftage i igen i løbet af nogle dage. Oplever du at hævelsen vokser i mere end to dage efter din tandudtrækning, anbefaler vi at du kontakter os.
Hvad koster en akut tandudtrækning?
De fleste mennesker forbinder en akut behandling med en større økonomisk omkostning. Det forstår vi godt. Men faktisk er dette ikke altid tilfældet, og slet ikke hvis du benytter os som din foretrukne akut tandlæge.
Når det er sagt, så som det er tilfældet med de fleste tandbehandlinger, afhænger prisen af din specifikke tandsituation. Først og fremmest har det betydning om tandlægen skal foretage en simpel eller operativ tandudtrækning. Endvidere har den bagvedliggende årsag også en betydning for prisen. Prisen skal således udregnes individuelt ud fra din specifikke tandsituation ved dit fremmøde hos os.
Tandlæge priser akut
Som skrevet oven for vil prisen på din tandudtrækning vil afhænge af, hvilken stand den pågældende tand er i. De fleste tænder som skal trækkes ud, er ofte i så dårlig stand, at de ikke blot kan trækkes ud. En tand som er knækket eller har et hul, kan ikke bare trækkes ud. Der kan nemlig være risiko for, at den knækker undervejs. I disse tilfælde vil det være nødvendigt at operere tanden ud. Dette er i langt de fleste tilfælde en mere omstændig behandling, hvorfor prisen også vil være dyrere. Du er altid meget velkommen til at kontakte os. Vores største interesse er at afhjælpe dig dine tandproblemer.
Er du medlem af sygeforsikringen Danmark kan du få penge tilbage efter endt behandling.
Hvornår må jeg spise efter endt behandling?
Alle former for anvisninger omkring indtagelse af smertestillende, fjernelse af sting, samt tidspunkt for indtag af mad- og drikke får du af tandlægen efter endt behandling. Dette for at sikre, at du som patient ved hvad du skal gøre samt hvornår du må gøre det.
Du kan spise lige så snart, bedøvelsen ikke har sin virkning længere. Dette skyldes at, når man fortsat er bedøvet har man stor risiko for at tygge sig selv i tunge, læbe og kind. Derfor anbefaler vi, at du venter til bedøvelsen er helt aftaget. Det er vigtigt ikke at indtage varm føde eller drikke i et døgns tid efter en tandudtrækning. Dette for at undgå at starte en blødning. Når bedøvelsen er væk, kan du igen spise. Vi anbefaler dog at du undgår varme drikke det første døgns tid.
Gode råd fra akut tandlægen
Efter endt behandling vil du få klar besked og anvisning i forhold til at passe godt på det behandlede område. Nedenfor kan du læse flere af de gode råd, som du bør følge for at passe bedst muligt på den behandling, som akuttandlægen har udført.
- Fysisk aktivitet øger blodtrykket. Undgå derfor fysisk aktivitet det første døgn efter indgrebet.
- Tandbørstning og god mundhygiejne er afgørende for, at der ikke går infektion i såret. Det er dog vigtigt, at du ikke børster direkte på såret de første dage efter indgrebet.
- Den første dag skal såret have ro. Du må derfor ikke skylle munden den første dag efter operationen. Dagene efter kan du skylle munden med klorhexidin 0,1%, da dette nedsætter risikoen for infektion.
- Undgå rygning, da dette mindsker sårhelingen
- Kontakt heller din tandlæge en gang for meget end en gang for lidt ved eventuelle spørgsmål om tandudtrækning
Vi håber på at være din foretrukne akut tandlæge!